 |
 |
 |
 |
English version here.
Fra den syvfarvede jord til den sorte flod
Mark Twain skrev engang at ’først blev Mauritius skabt, derefter himlen idet himlen blev kopieret efter Mauritius’. Da jeg lander i lufthavnen med det mundrette navn Sir Seewoosagur Ramgoolam International Airport tænker jeg at det skal komme an på en prøve.
”Tillykke sir – vi har givet dig en gratis upgrade” siger Ashgey fra Coastal Tours og peger over på en hvid 12 personers minibus der holder parkeret foran lufthavnen. Jeg kigger undrende på ham og tjekker min bilvoucher en ekstra gang hvoraf det tydeligt fremgår at jeg har lejet en ’Toyota Aygo eller lignende’. Nok er en Aygo en vældig fortræffelig bil men nogen minibus ligner den ikke. ”Jeg vil hellere have en lille bil” siger jeg i fuld overensstemmelse med sandheden. Og får derefter (til samme pris) udleveret udlejningsfirmaet eneste alternativ nemlig en Toyota 7-personers Avanza SUV. Og den er jo rar at have såfremt man eksempelvis skulle støde på 6 flinke blaffere på vejen.
Med min famlende venstrehånd på gearstangen (de kører i ventre side i Mauritius, så rattet sidder i højre side) navigerer jeg omkring en time tværs over Mauritius (som udover søsterøen Rodriguez kun består af én stor hovedø) til strandbyen med det eksotiske navn Flic en Flac på den modsatte side af øen hvor jeg skal bo. Undervejs husker jeg i de fleste tilfælde at træde koblingen ned når jeg nærmer mig en rundkørsel til trods for at jeg lige har vænnet mig til at køre med automatgear i Seychellerne. Auberge Le Paille en Queue byder på swimmingpool, god morgenmad, aircon og fem minutters gang til restauranter og strand for blot 25 Euro pr nat. Udlejningsbilen koster med alle forsikringer og vejhælp kun 200 kroner om dagen. Så Mauritius på egen hånd er ikke noget specielt dyrt land.
Stranden i Flic en Flanc er sort med lokale da jeg efter ankomst til byen når derned omkring solnedgangstid. Det skyldes at alle har haft fri i dag grundet afslutningen af det kinesiske nytår. Det betyder at jeg kan få nogle af de flinke lokale i forgrunden på mine solnedgangsbilleder, hvilket jeg synes giver billederne lidt ekstra liv.
Den sydlige del af Mauritius er berømt for sin smukke natur. På min første køredag lægger jeg vejen forbi Chamarel-vandfaldet og fortsætter mod ’den syvfarvede jord’ (de varierende farvenuancer er forårsaget af forskellig nedkølingstemperatur fra de omkringliggende klipper) et sted der ikke rigtig ligner noget jeg har set andetsteds i verden. Dette til trods anbefaler min Lonely Planet guide af uransagelige og ikke-nævnte årsager at springe denne den måske største turistattraktion i landet over (?!). På kringlede bjergveje, som dog heldigvis er af meget bedre beskaffenhed (og med meget mindre trafik) end dem på Seychellerne, når jeg efterfølgende frem til Black River Gorges Nationalpark og traver det to timer lange Macchabee trail, mens jeg spejder efter Mauritius mærkelige og endemiske fugle. Jeg ser den underlige og særdeles endemiske lyserøde due (ja sgu – en lyserød due..) hvis bestand har været helt nede på 12 eksemplarer (!). Nu avles den i bure bag nationalparkhovedkontoret og sættes så ud i den fri natur (hvor jeg ser en i fri natur – hvorfor den ikke bare flyver væk aner jeg ikke..). Til gengæld ser jeg selvfølgelig ikke den endnu sjældnere Mauritiustårnfalk som på et tidspunkt angiveligt var verdens mest sjældne fugl med en bestand på blot fire eksemplarer (!?). Jeg ser heller ikke nogen dodos, selv om de stammer her fra øen, hvilket muligvis skyldes at arten er uddød. Dodoen som var en stor kluntet fugl, der ikke kunne flyve menes at være uddød i slutningen af 1600-tallet efter at folk der sejlede til øen dels åd dem og dels introducerede sygdomme der gjorde has på de fredelige, trivelige fugle.
Næste dag sætter mine tomme sæder og jeg kursen mod nord. Her tager jeg en tur i den berømte botaniske have i Pamplemousse som ofte omtales som ’verdens flotteste botaniske have efter Kew gardens i London’. Her er kæmpe åkander, hvide og lyserøde vandliljer og noget så eksotisk som ’marmelade-boks-træer’, ’fiskegiftstræer’ og ’pølsetræer’ – javel så. Derefter tjekker jeg fem af landets berømte strande i Nord ud (Trou-aux-Biches, Mont Choisy, Grand Bai, Pereybere og Bain Boeuf). Naturligvis har jeg reserveret mine seks tomme sæder til opsamling af seks lækre blaffertøser fra det svenske landshold i beach-volleyball på vej til stranden, men af uransagelige møder jeg dem overhovedet ikke.
Min fjerde (ja ja, jeg ved godt det er for kort tid, men jeg har prioriteret længere tid på Madagaskar og livet er for kort til ikke at skynde sig) og sidste dag i Mauritius skal jeg blot køre tværs over øen til lufthavnen hvorfra jeg skal flyve videre til Madagaskar. Det bør ikke være det store problem. Der ligger godt nok to cykloner og lurer nær kysten (det er cyklonsæson nu), men jeg kan se på nettet at de ser ud som om de passerer forbi Mauritius og højst rammer naboøen Rodriguez (se billede) så de skulle ikke påvirke flytrafikken. Før jeg tager afsted, skal jeg dog lige færdiggøre min (tre dage gamle) turbeskrivelse fra Seychellerne og poste den (før internettet bliver langsomt på Madagaskar) så desværre kommer jeg lidt halvsent ud ad døren.
Da jeg drejer nøglen i tændingslåsen, sker der til min store forfærdelse absolut ingenting… Klokken er 11, jeg har en times kørsel til lufthavnen, mit fly afgår 14.20 og det går nu op for mig at jeg aftenen forinden på eklatant årvågen vis har glemt at slukke lyset på bilen så batteriet nu er helt og aldeles fladt. Meget rutineret Østerboy. ’Ok du har jo stadig tid nok’ tænker jeg og går ind og spørger den flinke ejer Nanda (hvis forfædre kom til Mauritius fra Indien, så jeg har heldigvis forinden talt lidt hindi både med ham hans to søde ansatte Desire og Tara) om han har et startkabel. ”Startkabler” siger Nanda. ”det er der ingen der har i hele byen…”. Herligt tænker jeg efter at have konstateret at der heller ikke er nogle i min bil (der er faktisk heller ikke noget reservehjul erfarer jeg nu..). Så er det heldigt at jeg har vejhjælp inkluderet i billejen tænker jeg idet jeg ringer til de flinke folk fra Coastal Tours. 55 minutter senere – og dermed i sidste øjeblik og lige før jeg ellers ville være sprunget ind i en taxa – ankommer heldigvis to flinke fyre som udlejningsfirmaet har hidkaldt (Coastal Tours nærmeste kontor lå ellers en times kørsel væk, men de har somehow skaffet nogen i en nærliggende by) med et startkabel og jeg ræser derefter afsted og når til alt held frem til lufthavnen lidt over en time før afgang.
For lige at opsummere er Mauritius et velorganiseret og relativt let rejseland med dejligt klima, flot natur, sære fugle, gode veje, mange sukkerrørsmarker og en del fine attraktioner. Måske ikke nogen der går over i verdenshistorien men et dejligt lille land – som angiveligt altså er ’det land Gud har kopieret himlen efter’
Mang flere billeder fra Mauritius her.
